Øster Skerninge Ungdomsforening
Øster Skerninge ungdomsforening
ville give ungdommen sans for åndelige og kulturelle værdier
Det var med ønsket om - ud fra højskolebevægelsen – at give de unge i Øster Skerninge mulighed for at stifte bekendtskab med alt det, der rørte sig i tiden, og give dem sans for åndelige og kulturelle værdier, at Laura Larsen den 14. Juni 1889 tog initiativ til dannelsen af en ungdomsforening, èn af de første i Danmark.
Det skete under en stor bøg i en lysning i skovkanten ved Nørregård, og stedet og bøgen var i mange år et samlingspunkt for aktiviteterne i foreningen.
Mange initialer blev gennem årene indgraveret i bøgetræet som vidnesbyrd om romantiske forbindelser, der opstod ved ungdomsforeningens arrangementer og dans.
I de første år blev den da også af nogle kaldt for ”gifteforeningen”, som ”bare var blevet til for at få de unge sammen og få giftet dem” sagde man, og i det hele taget var der i starten en del modstand mod foreningen, men den blev dog gradvis overvundet.
Det skete under en stor bøg i en lysning i skovkanten ved Nørregård, og stedet og bøgen var i mange år et samlingspunkt for aktiviteterne i foreningen.
Mange initialer blev gennem årene indgraveret i bøgetræet som vidnesbyrd om romantiske forbindelser, der opstod ved ungdomsforeningens arrangementer og dans.
I de første år blev den da også af nogle kaldt for ”gifteforeningen”, som ”bare var blevet til for at få de unge sammen og få giftet dem” sagde man, og i det hele taget var der i starten en del modstand mod foreningen, men den blev dog gradvis overvundet.
Laura Larsen
Intet der kunne samle de unge
Om sine tanker forud for dannelsen af ungdomsforeningen skrev Laura Larsen 25 år senere i forbindelse med foreningens jubilæumsfest følgende:
På den tid var der jo intet, der kunne samle de unge, så min tanke gik jo i retning af, om der kunne gøres noget for de unge. Jeg talte med flere om mine planer. Men særlig var der èn, hos hvem jeg fandt forståelse. Det var Sofie Michaelsen, og hun blev min største støtte og hjælp, både til at få begyndt og fortsætte. Det blev så de unge, vi tænkte på at samle til alvor og gammen.
Straks efter at Laura Larsen sammen med en kreds af kvinder fra sognet havde dannet foreningen, fik den 28 medlemmer.
Der blev lagt ud med foredrags- og oplæsningsaftener, og først friskolelærer Gundersen, Sørup og senere lærer Baltersen, Ollerup, og højskolelærer Lars Bækhøj, Ollerup, var hyppige foredragsholdere og oplæsere – lærer Baltersen gennem hele 21 år.
Andre arrangementer, som samlede sognets beboere i stort tal, var høstfester, julefester og dilettantforestillinger.
Foruden masser af leg blev der sunget meget ved arrangementerne, og det afstedkom lidt rivaliseren med sognets sangforening, som havde eksisteret i mange år før ungdomsforeningens dannelse, men var ophørt, da denne fejrede 25 års jubilæum.
Straks efter at Laura Larsen sammen med en kreds af kvinder fra sognet havde dannet foreningen, fik den 28 medlemmer.
Der blev lagt ud med foredrags- og oplæsningsaftener, og først friskolelærer Gundersen, Sørup og senere lærer Baltersen, Ollerup, og højskolelærer Lars Bækhøj, Ollerup, var hyppige foredragsholdere og oplæsere – lærer Baltersen gennem hele 21 år.
Andre arrangementer, som samlede sognets beboere i stort tal, var høstfester, julefester og dilettantforestillinger.
Foruden masser af leg blev der sunget meget ved arrangementerne, og det afstedkom lidt rivaliseren med sognets sangforening, som havde eksisteret i mange år før ungdomsforeningens dannelse, men var ophørt, da denne fejrede 25 års jubilæum.
Sofie Michaelsen 1890
"God tone over møderne"
Laura Larsen var meget påpasselig med, at der var ”en god tone over møderne”, som det hed sig, og det var en æressag for ungdomsforeningen, at rig og fattig skulle være velkommen. Derfor skulle sammenkomsterne være billige og overkommelige for alle at deltage i, selv for de ny konfirmerede. Prisen for kaffe og musik var højst 50 øre, og for yderligere at understrege viljen til at gøre det økonomisk overkommeligt for alle at være med blev kaffen serveret uden dug på bordene og uden brug af underkopper.
Nye medlemmer fandt alene frem til foreningen efter mund til mund metoden. Og når man en sjælden gang annoncerede i bladene, stod der kun ”Medlemskort fornyes” – aldrig ”Nye medlemmer optages”.
I 1897 fik foreningen egen fane, skænket af kvinder fra sognet, og den eksisterer stadig. Motivet på fanen var den opgående sol, ”oplysningssolen”, og ege-og bøgegrene, der skulle symbolisere, at foreningen blev startet ved bøgetræet i parken på Nørregård.
Nye medlemmer fandt alene frem til foreningen efter mund til mund metoden. Og når man en sjælden gang annoncerede i bladene, stod der kun ”Medlemskort fornyes” – aldrig ”Nye medlemmer optages”.
I 1897 fik foreningen egen fane, skænket af kvinder fra sognet, og den eksisterer stadig. Motivet på fanen var den opgående sol, ”oplysningssolen”, og ege-og bøgegrene, der skulle symbolisere, at foreningen blev startet ved bøgetræet i parken på Nørregård.
Morten Korch på besøg
Af foreningens protokol fremgår det, at man den 21 januar 1916 havde besøg af forfatteren Morten Koch, Charlottenlund. Han holdt et godt foredrag, hedder det i protokollen, og bagefter læste han nogle små fortællinger, han selv havde skrevet, på fynsk dialekt.
De første 50 år var der i gennemsnit omkring 150 medlemmer af Øster Skerninge ungdomsforening, men ved 60 års jubilæet var medlemstallet faldet til ca. 110, og efterhånden begyndte det at knibe med at holde sammen på foreningen, fordi dr blev færre og færre unge i sognet. Det blev forsøgt at genoplive det kulturelle arbejde ved sammenkomster i præstegården, og i 1949 forsøgte man sig med gymnastik, men måtte opgive det igen.
Øster Skerninge Folkedansere
Foreningens redning blev folkedans. I 1961 tog man folkedans op som en særlig opgave, og det blev straks en succes og har været det siden. Foreningen Øster Skerninge Folkedansere, der blev grundlagt i 1985, samler ikke kun dansere fra sognet, men også fra nabosognene kommer mange med lyst til en gammeldaws svingom.
Stifteren af Øster Skerninge Ungdomsforening, Laura Larsen, var formand i 25 år, men fulgte forenings arbejde lige til sin død i 1949.
Stifteren af Øster Skerninge Ungdomsforening, Laura Larsen, var formand i 25 år, men fulgte forenings arbejde lige til sin død i 1949.